Historie

SABRO A/S har en lang historie bag sig, med støberiet som den gennemgående kompetence, og hvor fremstilling og levering af støbegods i høj kvalitet altid har været hovedmålet. SABRO A/S har i korte træk gennemgået følgende udvikling.

Støberiet er grundlagt i 1947 i Århus, som Jernstøberiet Dania.

Jernstøberiet blev grundlagt for at sikre leverancer af kvalitetsstøbegods til moderselskabet SABROE Refrigeration.

1970 - Jernstøberiet blev delt i maskinformeriet Dania (Års) og håndformeriet SABROE Støberi.

1992 - SABROE Støberi flyttede fra Helsingforsgade i Århus til Hornslet, i nye miljøgodkendte produktionslokaler med et produktionsareal på 8.000 m2.
SABROE Støberi er etableret til at kunne håndtere en årlig produktion på 2.500 tons støbegods.

1999 - SABROE Støberi bliver overtaget af YORK International, og skifter herefter navn til YORK Foundry.

2004 - YORK Foundry bliver frasolgt af YORK Refrigeration til familien Inge og Linhardt Jensen, og skifter navn til SABRO A/S.

2019 - familien Inge og Linhardt Jensen sælger SABRO A/S til den mangeårige, nære samarbejdspartner Kristianssand Skruefabrikk og Mekanisk Verksted AS (KSMV). KSMV er en del af industridivisionen i Otterlei Group, en norsk industri- og ejendomskoncern ultimativt ejet af de norske brødre, Jan Sigurd og Lars Gunnar Otterlei.

SABRO A/S, der også er kendt som SABRO Støberi, er i dag en af Danmarks største producenter af håndformet støbegods. Vi leverer støbegods med godkendelser fra en lang række internationale klasseselskaber.